Rejser til Baltikum

Rejser til Baltikum

Vores tre søsterlande Estland, Letland og Litauen, der tilsammen udgør de baltiske lande – Baltikum, ligger alle en kort flyvetur fra København, som perler på snor, langs Østersøens østlige kyst, men har indtil for nylig været lukket rejseland for mange. Først efter landenes selvstændighed blev det bredt tilgængeligt at rejse til Baltikum. De tre Baltiske lande byder alle på hver sin unikke historie og kultur, og på trods af mange år bag Jerntæppet er det stadig muligt at finde mange ligheder mellem skandinaver og vores broderfolk i Baltikum. Med Sovjetunionens sammenbrud fik landene deres selvstændighed i starten af 1990’erne. Siden da har hele Baltikum-regionen gennemgået en kulturel, national og økonomisk opblomstring.

Vores tre søsterlande Estland, Letland og Litauen, der tilsammen udgør de baltiske lande – Baltikum, ligger alle en kort flyvetur fra København, som perler på snor, langs Østersøens østlige kyst, men har indtil for nylig været lukket rejseland for mange. Først efter landenes selvstændighed blev det bredt tilgængeligt at rejse til Baltikum. De tre Baltiske lande byder alle på hver sin unikke historie og kultur, og på trods af mange år bag Jerntæppet er det stadig muligt at finde mange ligheder mellem skandinaver og vores broderfolk i Baltikum. Med Sovjetunionens sammenbrud fik landene deres selvstændighed i starten af 1990’erne. Siden da har hele Baltikum-regionen gennemgået en kulturel, national og økonomisk opblomstring.

Estland er det mindste af de tre baltiske lande, der udgør Baltikum. Det er ved Estlands hovedstad Tallinn, der var under dansk herredømme frem til 1346, at legenden om Dannebrogs fald fra himlen udspiller sig. I dag kan man i parken “Den Danske Konges Have” se skulpturen “Tuli Lipp” der markerer denne begivenhed. Efter det danske herredømme ophørte oplevede Tallinn sin storhedstid som regionens førende Hansestad. Tallinns gamle by, Vanalinn, er et levn fra denne storhedstid og er anerkendt på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Letlands hovedstad, Riga, er med et indbyggertal på ca. 700.000 den største by i Baltikum. Byen er en middelalderby, hvor specielt den gamle bydel er seværdig med dens gotiske og barokke arkitektur. Centralt i den gamle bydel står domkirken grundlagt i 1211, som er mest kendt for sit store orgel, som er blandt verdens største. 
Ud over middelalderbyen er også Art Nouveau-byggestilen fremtræden i det centrale Riga. Rigas Art Nouveau-bygninger står på UNESCO’s Verdensarvsliste og anses som værende blandt den bedste samling af Art Nouveau-bygninger i Europa. 

Litauen er det sydligste af de tre baltiske lande. Hovedstaden Vilnius består ligesom de tre øvrige hovedstæder af et gammelt middelaldercentrum med mange trange og krogede gader og hyggelige gårdspladser. Vilnius gamle bydel er blandt de største i Østeuropa og i 1994 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Estland - shutterstock_284824883 (Custom)
Letland - shutterstock_282732677 (Custom)
Litauen flag (Custom)

Hovedstad 
Tallinn

Befolkningsantal    
143.975.923

Areal
17.098.242 km2

Valuta    
Rubel

Religion
Russisk ortodoks

Sprog    
Russisk

Største byer    
Moskva (11.503.501)
Skt. Petersborg (5.191.690)
Novosibirsk (1.473.754)

Hovedstad 
Tallinn

Befolkningsantal    
143.975.923

Areal
17.098.242 km2

Valuta    
Rubel

Religion
Russisk ortodoks

Sprog    
Russisk

Største byer    
Moskva (11.503.501)
Skt. Petersborg (5.191.690)
Novosibirsk (1.473.754)

Hovedstad 
Tallinn

Befolkningsantal    
143.975.923

Areal
17.098.242 km2

Valuta    
Rubel

Religion
Russisk ortodoks

Sprog    
Russisk

Største byer    
Moskva (11.503.501)
Skt. Petersborg (5.191.690)
Novosibirsk (1.473.754)

Alle rejser Baltikum

Baltikums historie

I 1300-tallet var det moderne Estland og Letland ét land kaldet Livland. Sammen med Litauen blev Livland målet for danske og tyske korstoge. Den livlandske modstand slog fejl, og Livland blev erobret delt mellem de danske og tyske korstogsriddere, under et fælles forvaltningsområde kaldet Terra Mariae, holdt Litauen skansen og udviklede sig til storfyrstendømmet Litauen.

I I det 15. århundrede så Litauen, der sammen med Polen havde skabt den polsk-litauiske realunion, sig truet af storhertugdømmet Moskva. Dette resulterede i en række krige mellem de to stormagter.

Efter reformationen blev Livland erobret af nye stormagter. Den nordlige del, det moderne Estland, blev svensk, den sydlige, halvdelen af det moderne Letland, blev indlemmet i den polsk-litauiske realunion. Den store nordiske krig i 1700-1721 gik hårdt ud over Estland, Letland og Litauen. Landene var plaget af krig, pest og hungersnød og en stor del af landenes befolkninger omkom. Sverige tabte til det russiske kejserdømme, der indlemmede Estland og Letland og den polsk-litauiske realunion blev også optaget i det russiske kejserdømme.

Grundet ophævelsen af stavnsbåndet i det russiske kejserdømme i starten af 1800-tallet samt den øgede adgang til uddannelse, begyndte en national opvågning at finde sted i Estland, Letland og Litauen. Opvågningen fandt sted gennem bl.a. litteratur og sprog og bragte landene tættere på en hhv. estisk, lettisk og litauisk nationalitet.  Litauerne gjorde oprør i 1831 og 1863, men uden held. Det russiske kejserdømme svarede igen gennem en russificeringsproces i alle tre baltiske lande i slutningen af 1800-tallet. Dette indebar bl.a., at pressen blev forbudt og kultur- og uddannelsesinstitutioner blev lukket. Russificeringen mislykkedes dog i Litauen grundet et netværk af bogsmuglere og hemmelig litauisk hjemmeskoling.
Efter russificeringsprocessen begyndte nationalistbevægelserne at tage en mere politisk drejning. Esterne og letterne begyndte at efterspørge først mere selvstyre og siden hen uafhængighed.

Estland, Letland og Litauen udnyttede urolighederne efter 1. verdenskrig og den russiske oktober revolution til at erklære sig uafhængige. Dog uden at det havde den store effekt. Tyskland besatte Estland, men da Tyskland trak sine tropper tilbage invaderede Sovjetunionen. I årene efter kæmpede esterne og letterne for uafhængighed, mens Litauen lå i territoriale stridigheder med Polen og Rusland.

Under 2. verdenskrig blev Estland, Letland og Litauen besat og indlemmet af Sovjetunionen under Molotov-Ribbentrop pagten. I 1941 invaderede Tyskland og besatte landene indtil 1944, hvor Sovjetunionen genbesatte alle tre lande. I de 10 år der fulgte, førte Litauiske partisanere en guerillakrig mod sovjetiske styrker i Litauen.

Grundet Perestrojka og Glasnost reformtiltagene i Sovjetunionen i slutningen af 1980’erne slækkede Sovjetunionen sit greb om de tre baltiske lande. Uafhængighedsbevægelserne voksede sig stærke og landende erklærede sig selvstændige. Litauen i marts 1990, Letland i maj 1991 og Estland i august 1991. De blev anerkendt af de vestlige lande, der, for de flestes vedkommende, aldrig havde anerkendt Sovjetunionens indlemmelse af dem. De sidste Sovjetiske tropper forlod landene i løbet af 1993-94. Alle tre lande blev medlem af NATO og EU i 2004.

Rejseledere i Baltikum

Rikke Helms

Rikke Helms er cand.mag. i russisk og dansk og tidligere direktør for Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg. Rikke Helms var den første direktør på Kulturinstituttet i Riga. Desuden har hun været dansk lektor på Moskvas Statsuniversitet. Hun er således blevet en nøglefigur i kulturmødet mellem det danske, det russiske

Læs mere »

Praktisk information om Baltikum

Herunder finder De svar på oftest stillede spørgsmål om at rejse til Baltikum

I Rusland er det muligt at benytte både Visa-dankort og Mastercard til at hæve kontante rubler i pengeautomater i Rusland, ligesom man ville gøre det i andre lande. Flere af de større butikker og restauranter accepterer betaling med Visa-dankort eller Mastercard, vi anbefaler dog, at man ikke forlader sig på kortbetaling og altid har et beløb i kontater med sig.

Drikkepenge er inkluderet i alt, hvad der vedrører vores program – bus, lokale guider, fælles middage o.l. Er De ude at spise på egen hånd, skal De regne med at lægge ca. 10 % oven i prisen, hvis drikkepenge ikke automatisk er blevet lagt til, når De modtager regningen.

Det frarådes at drikke vandet fra hanerne. Vi anbefaler derfor, at De køber vand på flaske. Vand fra hanerne kan dog sagtens benyttes til tandbørstning.

Danske mobiltelefoner kan i udgangspunktet benyttes i Rusland, dog kan der være begrænsninger i aftalen med det danske telefonselskab, der kan bevirke, at der ikke kan opnås signal i Rusland. I storbyerne Moskva og Skt. Petersborg vil man ikke opleve problemer med at få signal, befinder man sig derimod udenfor byerne er dækningen begrænset, dette vil man især kunne opleve på flodkrydstogter.

Der er ikke mere farligt i Skt. Petersborg og Moskva end i andre europæiske storbyer. Generelt råder vi dog rejsende til ikke at gå alene rundt efter mørkets frembrud – mere fordi det nu engang er tryggere at fare vild sammen med nogen, man kender, end pga. konkrete farer.
Især i metroen, i anden offentlig transport og på steder med mange turister skal man tage sig i agt for lommetyve, som der desværre er mange af. Brug ikke rygsæk i byen, men tag i stedet en skuldertaske med, som kan holdes i et fast greb under armen, og undgå at have pungen i baglommen. Efterlad dyre og vigtige ting som pas og store kontantbeløb på hotellet.
Vi oplever fra tid til anden desværre lommetyverier i vores grupper og det bedste råd vi kan give er, at De slet ikke at tager ting med i byen, som De vil blive meget ked af at miste.

Prisniveauet i Rusland er generelt lidt lavere end det danske, men der er stor forskel på priserne i butikker og på restauranter, afhængigt af hvor i byen man er. Vin og mad på gode restauranter i centrum med udsigt osv. kan være dyrere, end den samme oplevelse ville være i Danmark, men bevæger man sig væk fra de allermest centralt beliggende, eksklusive steder, falder prisniveauet markant. De helt traditionelle souvenirs, f.eks. trædukker og pelshuer, kan fås ganske billigt, ligesom f.eks. vodka er billigt. Man må tage én liter stærk spiritus med tilbage til Danmark. Størens sorte kaviar koster stort set det samme i Rusland, som den gør i Danmark

Vi gør opmærksom på at denne rejse ikke er egnet for personer der er afhængig af personlig hjælper, kørestol eller rollator. Dette skyldes bl.a. at der på rejsen indgår programpunkter hvor det forudsættes at deltageren kan gå 2-3 km i almindeligt tempo med få korte stop undervejs. Dertil er hverken skibet – der udelukkende er udstyret med trapper (ingen elevator), eller flere af de steder vi besøger undervejs egnet for personer med omfattende gangbesvær. De er altid velkommen til at kontakte Akademisk Rejsebureau forud for Deres bestilling såfremt De mener at ovenstående kunne give Dem problemer.

Russisk strøm er de samme 230 v som i Danmark. Danske edb-stik med en ekstra stik til jord kan ikke bruges, og meget store danske stik kan undertiden være for store til de smalle russiske stikdåser.

I Rusland kan kun benyttes russiske rubler. Rublen har de seneste år været udsat for markante kursændringer. De kan tjekke dagskursen her.

Vi anbefaler alle vore rejsende til Rusland, at medbringe et kontantbeløb i rubler hjemmefra. Dette mest så De har mulighed for at købe en flaske vand eller andre fornødenheder ved ankomst, uden først at skulle finde en hæveautomat eller vekseler. Russiske rubler kan købes i mange danske banker, men De bør bestille dem på forhånd. Kan Deres bank ikke skaffe rubler, findes der i Københavns lufthavn en række muligheder for at købe rubler bl.a. Danske Bank og American Express. Russiske rubler kan frit føres ind og ud af Rusland.
Vi fraråder at medbringe danske kroner til veksling i Rusland. Såfremt De ønsker at medbringe kontanter til veksling i Rusland anbefaler vi at De medbringer Euro. Fremfor at medbringe kontanter til veksling undervejs på rejsen, anbefaler vi dog, at De benytter Deres kreditkort til at hæve rubler i hæveautomater. I både Skt. Petersborg og Moskva findes der flere banker og hæveautomater, hvor det er muligt frit at hæve russiske rubler på sit kreditkort.

Visum er et krav for at kunne rejse ind i Rusland. Læs mere om visum her

Det
Danske
Kulturinstitut

* Vi besøger Dansk kulturinstitut i riga på alle vore rejse til Baltikum

Rikke Helms var den første institutleder på Det Danske Kulturinstitut i Baltikum. Kulturinstituttet åbnede i 1990 og kunne dermed fejre 25 års jubilæum i 2015. Instituttet var en håndsrækning fra Danmark mod de Baltiske lande, som netop i disse år kæmpede for at rive sig fri af et Sovjetunionen på randen af sammenbrud. Danmark var det første land i Europa der oprettede et Kulturinstitut i Baltikum.

Oprettelsen af Det Danske Kulturinstitut skete et år før den vestlige politiske anerkendelse – der først kom efter Boris Jeltsin d. 24. august 1991 anerkendte Estland, Letland og Litauens uafhængighed, og Rikke Helms kunne derfor følge udviklingen og landenes løsrivelse på tætteste hold. (Som Rikke bl.a. fortalte om i DR dokumentaren ”Min Verdenshistorie – Rikke og uafhængigheden”)

Oprettelsen af Det Danske Kulturinstitut i Baltikum tog sin begyndelse i januar 1989, da en lettisk kulturdelegation besøgte København. Besøget dannede grundlag for at dagbladet Politiken, med chefredaktør Herbert Pundik i spidsen, lancerede en indsamlingskampagne der igennem hele 1989 informerede danskerne om de tre Baltiske landes skæbne og deres ønske om selvstændighed. Ved årets slutning var der i alt indsamlet 1.8 millioner kroner, som blev overdraget til Kulturinstituttet, som igangsatte projektet med at opstarte Kulturinstituttet i Baltikum. Rikke Helms blev hentet ind og sat i spidsen for at grundlægge kulturinstitutterne i de baltiske lande og derved blev hun Danmarks og vestens første repræsentant i Baltikum.

I anledning af 25 års jubilæet for åbningen af Det Danske Kulturinstitut i Baltikum skrev Rikke Helms kronikken Baltikums første åbne vindue mod Vesten – hendes personlige beretning om åbningen af kulturinstituttet og omstændighederne deromkring.

Rikke Helms var institutleder for Det Danske Kulturinstitut i Riga fra 1990 til 2003 og oplevede dermed ikke bare de Baltiske landes løsrivelse og selvstændighed, men også deres udvikling og kamp for at opnå fremgang, vækst og optagelse i EU.